Der var en gang en mand, som boede i Marokko. Han solgte Argan olie, og det havde han gjort hele sit liv. En dag ville han gerne prøve noget nyt, så han solgte den sidste dråbe Argan olie han havde, pakkede sine ting og gjorde jeg klar til at rejse ud i verden. Han ønskede at se hele verden, sagde han til folk. De grinede lidt af ham, men han var lige glad. Han ville bare væk, og han ville ikke se sig tilbage. Da det blev forår var han klar.
Han sagde farvel til sine venner og familie. De ville komme til at savne ham og hans gode Argan olie, mens han var væk. Han sagde, at han ikke vidste, om han ville komme tilbage igen. Han mor græd, og hans far gav ham en pose penge. Manden kiggede sig ikke tilbage, men han kunne godt mærke en tåre, lige så tyk som Argan olie løbe ned af kinderne.
Ud for at komme hjem til Argan olie
Manden gik og gik. Han var en ung mand, og havde således ikke problemer med konditionen. Han kom forbi mange Argan olie plantager, og han mindede de tusinder af dage, hvor han havde gået rundt blandt alle disse træer. Han kendte hvert og et. Han sagde farvel til sin elskede Argan olie. Han havde en flaske hængende om halsen, som han kunne tage frem, hvis han savne hjemmet for meget. Men han glædede sig også til at komme ud! Manden var væk i mange mange år, og ingen vidste rigtigt, hvor han var. Mange troede, at han var død, men hans familie vidste bedre. De var sikre på, at han havde det godt, derude et sted. En dag ca. 8 år efter mandens afgang, kom han hjem igen. Nu var han en rig og holden mand, og han startede sin egen Argan olie plantage og levede lykkeligt til sine dages ende. Læs en anden slutning, læs her!
